|
Flyet står i Frederikssund Frederiksværk Flyveklub i sommerhalvåret. En del af vinteren står flyet i hangar på EKRK.
.JPG)
Efter omskoling kan flyet flyves på S-certifikat eller JAR-PPL(A).
Motor: Rotax 914F (ny 2010), 115 HK turboladet, vandkølede topstykker, oliekøler. Bruger enten AVGAS 100 LL eller almindelig bilbenzin 95 blyfri fra den nærmeste tankstation.
Propel: constant speed, gearet ned ca. 2.3:1.
Instrumentering: Almindelige svæveflyveintrumenter, herunder elektrisk variometer. Radio/GPS: Garmin GNC 250XL med moving map og opdaterbar Jeppesen database. Mode C transponder (forventes udskiftet med en Mode S transponder snarest). David Clark headsets, intercom. Ingen VOR. Ingen kunstig horisont.
Flyet er velegnet til rejsebrug cruise 85-100 knob (afhængig af motorydelse), 80 liter tank, typisk nok til mindst 3 timers flyvning med reserve. Typisk realistisk range ca 300 sømil/550 km. Elsker at flyve højt – climb rate omkring 1.100 fod/min dvs. 5-6 m/s, fx kan en tur til Anholt gøres i FL105 – med glidetal 27:1 med kantstillet propel kan man glide tilbage til Frederikssund i tilfælde af motorstop. Flyet har været så langt væk som Nantes på vestkysten af Frankrig, i Paris 3x, Oslo, Stockholm, Visby på Gotland, Bryssel, Berlin, Frankfurt, Nürnberg, Texel, Ameland, Læsø, Anholt, Bornholm – og sidst men bestemt ikke mindst: Helgoland.
Flyet har winglets hvilket giver ekstremt gode langsom flyveegenskaber. Flyet er STOL – klarer som regel baner ned til 1.000 fod med den kraftige turboladede motor og constant speed prop. Bedste stigeratio ca 1:6. Ved landing er de store svæveflyve-luftbremser yderst effektive. Også ved descent fra stor højde.
Flyet har tricycle understel med fritdrejende næsehjul og differential skivebremser på hovedhjulene, hvilket giver virkeligt gode taxi-egenskaber – og retningsstabilitet på smalle betonbaner (helt anderledes end tail-dragger versionen af Dimonaen). Nemt at lande selv med stor sidevindskomponent.
Flyet har slæbekrog, så erfarne piloter kan få slæbetilladelse på flyet (gælder både PPL(A) og S-piloter).
I Frederikssund står flyet yderst i hangar (hvoraf gruppen ejer en andel), så det uden videre kan tages ud af en person – mange flyver hverdagsflyvning. Banen i Frederikssund er en græs bane ca. 1.000 x 100 meter. Når den er for fugtig om vinteren, så flyves fra EKRK.
Flyet er fra 1997. Motoren er fra 2010, propellen er senest overhalet efteråret 2010. Motor og propel vedligeholdes på autoriseret Rotax værksted.
Flyet ejes af 15 parthavere (med mulighed for udvidelse til op til 20). Booking af flyet sker via on-line kalender.
Timepris: 400 kr./tachotime (inkl. fuel). Månedligt: 700 kr./måned (dækker ALLE faste udgifter herunder hangarleje/EKRK) Hertil kommer medlemsskab af Frederikssund Frederiksværk Flyveklub 435 kr./måned, hvis man kun flyver motorsvævefly jf FFFs gebyrreglement.
Som medlem af flyveklubben nyder man godt af klubbens instruktører, så ved omskoling er der ingen ekstraudgifter til instruktør. Og klubbens medlemmer kan frit bruge pladsen i Frederikssund, så ingen startafgifter – for bare prisen på en start på EKRK kan du flyve ca. 15 min.
For yderligere oplysninger kontakt vores formand Eric Jul
eller de parthavere, som har en anpart til salg
|